|
|
|
Tilsynsrapport Albertslund kommune |
Albertslund Posten 6. februar 2012
Skovhjælperne er i gang med at planere bakken og slå græs på
Herstedhøje.
Sne lokkede kælkefolket til Herstedhøje
Skovhjælperne har i sommerens løb gjort højen klar til kælkevejr.
Lidt sne og en toptunet kælkebakke. Mere skulle der ikke til før børn og voksne strømmede til Herstedhøje i Albertslund.
Hele sommeren har Skovhjælperne fra Skov, Natur og Friluft Værkstedt holdt græsset nede og jævnet jordturene så kælkebakken kunne være klar når sneen endelig kom.
Skovhjælper Per Rasmussen nød da også at se de mange hundrede mennesker der på ingen tid, indtog højen.
"Så var det ikke helt tosset at slå alt det græs. Tænk at jeg har været med til at få så mange mennesker til at hvine af fryd - det har jeg ikke prøvet før" siger Per med et skævt smil på læben.
Efter kælketuren kan man, lige ved siden af højen, få varmen i Naturcenter Herstedhøje. Her kan der også købes varm kakao og man kan spise sin egen medbragte mad.
Albertslund Posten 19. juli 2011
Skovhjælperne er i gang med at planere bakken og slå græs på
Herstedhøje.
Regnfuld sommer: Så laver de en kælkebakke på
Herstedhøje
"Hva pokker har I nu gang i?"
Spørgsmålet kommer fra en gruppe stavgængere på den ugentlige tur forbi Herstedhøje.
Per, der er Skovhjælper, svarer at der skal slås græs på højen. Da han bliver spurgt, om Skovhjælperne så skal slå hele højen, svarer han grinende: "Du må da være tosset"
Per, Tom, Svend Erik og Martin, fra Skovhjælperne Østsjælland, er i gang med at klargøre en lille del af Herstedhøje til vinterens sne og de mange børn og voksne der hver vinter tager en tur til Herstedhøje for at kælke.
Så er den høj lige ved at være barberet!
Startede som forsøg
Klargøringen af det specifikke område startede for tre år siden, som et forsøg.
Naturstyrelsen plantede træer på området for at forhindre folk i at kælke ned i hegnet, der omkranser Herstedhøje.
Resultatet blev dog, at træerne blev brugt som slalomporte, så både børn, kælke, træer og hegn gik i stykker.
Den efterfølgende sommer forsøgte Skovhjælperne i stedet at slå græsset på et lille område vest for trappen op til Herstedhøje. Resultatet blev, den efterfølgende vinter, overraskende godt. Med sneen kom de mange børn og voksne, der alle tog den ?nye? kælkebakke i brug.
Prikken over i-et
Som altid forsøger Skovhjælperne at levere 'prikken over i-et' og denne sommer har Tom og Per allerede haft gang i havetraktoren tre gange.
Martin og Svend-Erik har forsøgt at jævne de mange jordknolde og tuer i håb om at gøre kælketuren helt speciel god.
Svend-Erik konstaterer da også veltilfreds over dagens arbejde at:
"Nu er den bakke da også top-tunet til en glidetur".
De værste huller glattes ud.
Det er håndarbejde.
Skovhjælperne
Til dagligt arbejder de fire Skovhjælpere som en del af et større team i beskyttet beskæftigelse hos Skov, Natur og Friluft Værkstedet. De kalder sig dog selv for Skovhjælperne Østsjælland, da deres arbejdsopgaver sker i tæt samarbejde med Naturstyrelsen Østsjælland.
Arbejdsområdet er primært Vestskoven, og gerne opgaver som giver publikum i skoven en god oplevelse.
Nyeste tiltag er et mindre fårehold ved Herstedhøje, så der atter kan opleves nyfødte lam i foråret og får på højen hele året rundt.
Der kan læses mere om kælkebakken på Naturstyrelsens "Ud i naturen" samt omkring Skovhjælpernes arbejde på hjemmesiden www.snfv.dk
 Skovhjælperne i Albertslund
Skovhjælper står printet hen over ryggen på det mørkegrønne arbejdstøj, der bærer Skov- og Naturstyrelsens
logo. 12 udviklingshæmmede på Naturcenter Herstedhøje i Albertslund går rundt blandt skovens gæster og svarer på spørgsmål, hugger brænde, tænder bål og langer kakao over disken i cafeen. Men først og fremmest beriger de oplevelsen for de mange skovgæster, der dagligt besøger stedet.
Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Koch
„Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det skal være rart at
samarbejde med gode kolleger. Det skal give selvrespekt og en
følelse af værdighed at udføre et stykke reelt arbejde til gavn for
andre mennesker. “Sådan lyder ordene fra driftschef Christian
Schwartzbach, som er uddannet socialpædagog, naturformidler og
skovbruger. Sammen med sin far er han ophavsmand til et
bemærkelsesværdigt projekt i Albertslund, der tilbyder velfungerende
udviklingshæmmede et alternativ til de beskyttede værksteder.
Tilbuddet er et arbejdsliv under åben himmel som skovhjælper. De
udviklingshæmmede får en introduktion til livet i skoven, og med støtte fra naturvejledere
fra Skov- og Naturstyrelsen servicerer de
hundredvis af børn og unge, der dagligt
besøger naturcentret.
Service i top
„Gæsterne får en oplevelse der rækker langt
ud over deres forventninger. Serviceniveauet
er i top takket være vores skovhjælpere. Når
en lærer booker et besøg via vores hjemmeside,
står der snitteknive, fiskenet og brænde
parat, når de ankommer. De får tændt bål
og der bliver ryddet op efter dem, når dagen
er omme. Det frigiver ressourcer, som
lærerne i stedet kan bruge på undervisning.
Det akkumulerer glæde og tilfredshed både
blandt gæster og skovhjælpere,“ fortæller
Christian Schwartzbach.
Samlebåndsarbejde er surt
Skovhjælper Brian Andersen har stablet brænde den sidste times tid
og tager sig et velfortjent hvil. Han stopper en pibe tobak og
kommer med muntre tilråb til sine kolleger, der ivrigt arbejder
videre.
„Det er helt anderledes at arbejde her. Før var jeg på en
tossefabrik (læs: beskyttet værksted), og der var larm hele tiden.
Her er der fred og ro, og jeg kan godt lide at være udenfor i al
slags vejr. Det er godt at få frisk luft. Og så driller vi hinanden
og driller chefen,“ siger Brian Andersen og griner skælmsk. „Chefen
har en kæmpe rottweiler inde på sit kontor, vil du se den?“ (Ved nærmere eftersyn er der tale om en
gammel, godmodig labrador, der ligger og snorksover under et
skrivebord).
Efterlyser mere ansvar
„De udviklingshæmmede er vant til at leve en lidt overbeskyttet tilværelse, hvor pædagoger sørger for dem 24 timer i døgnet. Her på naturcenteret er det andre mennesker det drejer sig om. Her kan skovhjælperne være dem der hjælper og yder en service over for
andre, og det er utroligt godt for selvværdet,“
fortæller Christian Schwartzbach og
fortsætter „Det er nemlig ikke ligegyldigt,
om de møder op på arbejde. De har en vigtig
funktion alle sammen, uanset om det er bag
disken i naturcentrets café eller ude i skoven
blandt de besøgende. Skovhjælperne føler
sig værdsat og respekteret.“
Integration på højt plan
„Det er sundt for børn at se og opleve mennesker
der ikke er som flertallet. Det nedbryder
fordomme, og der er tale om integration der
går begge veje. De unge kan ved selvsyn
opleve, at de udviklingshæmmede ikke er
spor farlige, eller hvilke fordomme de ellers
må have. Og skovhjælperne får et arbejdsliv
blandt såkaldt „almindelige“ mennesker, de
bliver set og respekteret for den service og
det arbejde de yder.“
Vis respekt for dine
medmennesker
„Det sker en sjælden gang imellem, at et
barn – typisk fra 6. eller 7. klasse – kommer
med en dum bemærkning eller gør nar ad
vores skovhjælpere. Det er fuldstændig
uacceptabelt, og det betyder så bare, at den
hjælp klassen kunne forvente ikke bliver
givet. Vi naturvejledere der har vores daglige
arbejde på centeret, træder som regel til og
fortæller om reglerne her på stedet. Opfører
man sig ikke ordentligt, bliver der ganske
enkelt ikke tændt bål. Det giver lynhurtigt
en fornemmelse af, hvordan man ikke tiltaler
sine medmennesker.“
Tilbage til naturen
Ifølge fremtidsforskerne vil det næste årti
i endnu højere fokusere på bæredygtighed,
økologi, fordybelse, og nærvær. Vi
vil værne om miljøet og søge ud i naturen,
hvor luften er ren og trafikstøjen erstattet
med fuglesang. Det ligger i kortene, at de
danske skove i fremtiden skal åbnes for et
større publikum. Naturen skal bruges langt
mere målrettet til oplevelser og aktiviteter
for både børn og voksne.
„Vi mærker helt klart en øget interesse for
at lære om naturen. Alene her i Vestskoven
Herstedhøje har vi 40.000 besøgende om året.
Der ligger konkrete planer om at etablere
tilsvarende naturcentre spredt over hele
landet. Derfor bliver der brug for et langt
mere udbygget serviceapparat, og det er
her skovhjælperordningen er uundværlig,“
siger Christian Schwartzbach.
Stor efterspørgsel
„De udviklingshæmmede hungrer efter at
få mere ansvar. Det siger sig selv, at det er
mere udviklende at være ude i det virkelige
arbejdsliv frem for at lave samlebåndsarbejde
på et beskyttet værksted. Af den
grund har vi meget stor efterspørgsel på
en plads herude på naturcenteret. Vi har
kapacitet til 26, så om ganske kort tid er
vi dobbelt så mange som nu,“ fortæller
Christian Schwartzbach.
„Vi har jo vores professionelle skovarbejdere
ansat her i Vestskoven – og de var da
lidt skeptiske, da vi introducerede dem for
vores nye skovhjælpere i sin tid.“
„Skal de nu gå i vejen for os og tager de
dybest set arbejdet fra os?“ Sådan lød nogle af bekymringerne. Men jeg lavede noget
teambuilding med de to grupper, så de lige
kunne se hinanden an, og det blev faktisk
en stor succes. I dag kan skovarbejderne
se, hvor stor en hjælp skovhjælperne yder.
De har mange kræfter til at slæbe, og så er
de alt andet end kedelige at være sammen
med,“ siger Christian Schwartzbach med
et bredt smil.
„Der er altid en underfundig humor der hvor
de er, og det er svært at være morgensur ret
længe ad gangen sammen med dem.“
Christian Schwartzbach hiver af og til en
dag ud af kalenderen og laver „Olympiske
Lege i Træklatring“ eller tager på fisketur
med skovhjælperne.
„Hjælperne servicerer gæster dagligt – så
det er vigtigt, at de også får nogle sjove
oplevelser, hvor de er sammen som gruppe.
Det styrker fællesskabet og det skal der
også være plads til.“
Albertslund Posten 19. april 2009.
Den lokale islandshesteforening Hrimnir holder pause på en fællesridetur.
Hesteparkering ved Herstedhøje
Ved naturcenteret i Vestskoven er indrettet en lille fold, som kan anvendes til hesteparkering.
Islandshesteforeningen Hrimnir er kommet med forslaget til parkeringsfolden, og Skov- og Naturstyrelsen har opført folden i et samarbejde med Skovhjælperne på Naturcenteret.
Mange ryttere i Vestskoven kan nu få glæde af muligheden for at gøre ophold på stedet.
Parkeringsfolden er lavet af stolper af træ og med to rafter på tværs.
Hestene kan enten gå løse heste inde i indhegningen eller bindes til rafterne på udvendig side.
Imens hesten er parkeret, kan rytterne benytte sig af faciliteterne på Naturcenter Herstedhøje. Her er en naturudstilling og en café, hvor der kan købes kaffe og kage, is mv., samt toiletfaciliteter.
Her er nu et godt sted for ryttere at mødes med den ikke ridende del af familien – og stedet kan bruges til en tiltrængt pause på rideturen.
Naturcenter Herstedhøje har åbent mandag – fredag kl. 9-16 og weekender og helligdage kl. 11-17.
Søndagsavisen 17. december 2008.
Skovhjælpere svinger øksen: "Pas på, det kan gøre ondt"!
12 udviklingshæmmede skovhjælpere passer et naturcenter i Albertslund. Frisk luft og højt til loftet får dem til at vokse.
17. december 2008 11:25
Af STIG WILLIAM NISSEN OG KRISTIAN BRASEN (FOTO),
swn@sondagsavisen.dk
Skovhjælpere bliver landsdækkende
-Man skal passe på, det kan gøre ondt, advarer Brian Andersen nærmest messende, idet han i en faretruende bue hæver øksen højt over sit hoved.
Beslutsomt svinger han øksen ned over den trækævle, som han omhyggeligt har placeret på træstubben foran sig. Og med et kort smæld, der giver genlyd i den råkolde decemberluft, falder kævlen kløvet i to ned foran hans fødder.
- Er du da sindssyg.
Så i det, så i det, råber han overrasket og kigger ivrigt rundt på sine tilskuere.
Han lægger øksen fra sig, vender sig stolt mod Søndagsavisens udsendte og fisker med en lynhurtig bevægelse sin yndlingspibe op af lommen i den grønne jakke.
- Det er dejligt at være udenfor, der er plads og masser af frisk luft. Og man får bøffer, rigtig store bøffer, for det er hårdt arbejde. Det kan jeg godt fortælle dig, siger han og knuger sin højre overarm med et skævt smil.
Del af noget vigtigt
Brian Andersen er udviklingshæmmet. Og sammen med elleve andre udviklingshæmmede har han gennem de seneste fire år været ansat som såkaldt skovhjælper på Naturcentret Herstedhøje i Vestskoven ved Albertslund. Før var han tilknyttet et beskyttet værksted for udviklingshæmmede.
Men det arbejde vil han ikke tilbage til.
- Der var alt for meget støj. Det er meget bedre her - frisk luft og alt muligt arbejde udenfor, siger han begejstret om sine opgaver, hvor han sammen de andre skovhjælpere står for den daglige drift af naturcentret.
De hugger brænde, laver bål, samler skrald og passer naturcentrets cafe. Og der er ikke noget at tage fejl af. Følelsen af at være en del af noget vigtigt, står ud af alle sprækker, når de 12 udviklingshæmmede skovhjælpere fortæller om deres opgaver på naturcentret.
- Man får frisk luft, og det er dejlige mennesker at være sammen med, siger Per Rasmussen, der dog ikke bryder sig så meget om at skulle stå i cafeen.
- Køkkenaktiviteterne er ikke lige mig. Jeg kan bedre lide at være udenfor. Det er sundt for helbredet, siger han.
De er uundværlige
Faktisk er skovhjælperne så glade for den rolle, de udfylder, at flere helst ikke vil gå i andet tøj end de grønne arbejdsdragter, de har på til hverdag, fortæller Stephan Springborg, naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen.
Han er selv blevet et gladere menneske, efter han har fået skovhjælperne som kollegaer. Det har hans kone i hvert fald fortalt ham.
- De er faktisk uundværlige. Man kan sige, at de er vores hjerte/lunge-funktion.
Alt det praktiske er bare i orden, så vores gæster får en service i særklasse, når de kommer på besøg. De løser opgaverne med en ildhu og en kraft, som er helt udsædvanlig, siger han.
- I starten er de lidt nervøse og usikre.
De kommer fra et helt andet miljø, hvor de har været meget i fokus. Her er vores gæster nummer et, og de er nummer to.
Det skal de lige finde ud af. Men lige så stille lærer de at forstå glæden ved at kunne hjælpe andre, og det får dem til at løfte sig og vise et helt ekstremt overskud. Hos dem får man den fulde kontakt og nærvær. Har man et problem, så vil de gøre alt for at hjælpe en.
En værdig plads
Derfor er naturcentret også blevet et særdeles populært fristed for oplandets børnehaver, skoler og fritidshjem. Sidste år havde naturcentret 40.000 gæster, og tallet vokser.
Ib Christiansen ved godt hvorfor. Han er pædagog på daginstitutionen Solstrålen og har taget turen fra Greve for at opleve den særlige stemning som så mange gange før.
- Man føler sig virkelig velkommen. Hvis man vil have bål, så tænder de op for en. Eller hvis det er koldt ude som i dag, bliver man budt indenfor. Børnene kigger måske lige en gang imellem og tænker ’hvad sker der lige her’? Men de repræsenterer jo også en dimension af livet, og vi nyder som voksne, at man har taget de her mennesker ind og givet dem en værdig plads, siger han.
En af dem, der har været med til at give de 12 skovhjælpere en værdig plads, er Chrisrtian Schwartzbach. Han er driftschef og går i hverdagen under navnet ’bossen’ blandt sine skovhjælpere. Han er glad for sine ansatte.
-
Det er fantastiske arbejdskollegaer. De fortæller om alt, hvad der rører sig hos dem, og så er de rigtig gode til at tage fat, siger han.
Men det er særligt de menneskelige egenskaber, der tæller hos ’bossen’. - Sommetider kommer der børn, der har det svært derhjemme af forskellige årsager. Når
de kommer herud, ser de nogle mennesker, der alt andet lige har det sværere end dem selv. Det løfter de sig i, præcis som skovhjælperne løfter sig ved at komme her.
Miljø Danmark - Miljøministeret 01.2008.
"Skovhjælpere med smil på læben"
12 udviklingshæmmede arbejder til dagligt som skovhjælpere på Skov- og
Naturstyrelsens Naturcenter Herstedhøje vest for København. Det gør de
med en arbejdsglæde, mange kun drømmer om. På blot et par år er
ordningen blevet en stor succes for både skovhjælpere, naturcenteret og
dets gæster.
– Hov, hov, har De
ikke glemt noget, hr. Andersen? Den muntre bemærkning kommer fra
Christian Schwartzbach, der er daglig leder for skovhjælperne i
Vestskoven. Ordene er møntet på skovhjælper Brian Andersen, som er i
gang med at skrue en rafte fast på Skov- og Naturstyrelsens Naturcenter
Herstedhøjes nye hestefold. Brian opdager hurtigt, at han har glemt en
spændskive og skæver smilende, mens han overvejer, hvordan han bedst kan
sende replikken tilbage. Det er tydeligvis et spil, de begge morer sig
over trods januarvejrets bidende kulde og blæst. Lidt efter opstår der
venskabelig brydekamp mellem Christian og skovhjælper Allan Nielsen. Den
opløses i et bjørnekram,hvorefter arbejdet med hestefolden fortsætter.
Service i
særklasse
De 12 skovhjælpere
er ansat af den selvstændige fond Skov, Natur og Friluft Værkstedet.
Deres arbejde på Naturcenter Herstedhøje hviler på en samarbejdsaftale
med Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Til daglig løser de
mange forskellige opgaver, der afpasses efter deres kompetencer og
behov. Blandt andet servicerer de centerets gæster med båltænding og
oprydning. De udfører også lettere skovarbejde, producerer brænde og
vedligeholder centerets bygninger og nærområder. Skovhjælperne passer
desuden naturcenterets café, hvor de svarer på mange spørgsmål fra
gæsterne. Alle skovhjælperne arbejder både inde og ude. Det skaber
afveksling og stimulerer dem i arbejdet. Der er opgaver nok at tage fat
på. Sidste år havde naturcenteret over 40.000 gæster, og tallet vokser
år for år.
– PH sagde engang,
at man skal give folk dét, de ikke troede, de kunne få – så får man
succes. Det passer godt på os. Samarbejdet med skovhjælperne betyder
nemlig, at vi kan tilbyde et serviceniveau, der ligger over vores
gæsters forventninger. De bliver modtaget med åben dør, smil på læben og
et helhjertet ønske om at hjælpe. Når fx en lærer booker et besøg via
internettet, sørger skovhjælperne for, at der bliverstillet udstyr frem
og tændt bål, inden børnene ankommer. Bagefter rydder skovhjælperne også
op. Det giver mere tid til undervisningen og gør det lettere at flytte
den ud under åben himmel. Derfor er det en vigtig servicefunktion, siger
Stephan Springborg, der er naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen
Østsjælland.
Rart at
arbejde i naturen
Skovhjælper Jimmy
Strunov har været tilknyttet NaturcenterHerstedhøje i cirka
halvandet år. Han arbejder både inde og ude og kan godt lide at tage
imod skoleklasser og institutioner. – Jeg tænder bål for dem og finder
ting frem til dem. Og de spørger mig om mange ting. Hvor toilettet er.
Om hvordan man tænder bål. Så fortæller jeg, hvor alting er. Og hvordan
man gør. Det kan jeg godt lide. At være udenfor og fortælle dem ting,
siger Jimmy.
Brian Andersen har
været skovhjælper på naturcenteret siden ordningen startede for to et
halvt år siden. Det er tydeligt, at han er stærkt engageret i sit
arbejde. Og han er ikke i tvivl om, at det er på naturcenteret, han
hører til. – Jeg var på et værksted før. Det skal jeg ikke tilbage til.
Vel,Christian? Det skal jeg aldrig. Det er meget bedre at være her.
Meget bedre. Arbejde udenfor og lave alt muligt. Hvis Christian ikke går
i vejen – ikke også, Christian? siger Brian. Han griner og kigger i
Christians retning, mens han noterer sig et hurtigt point.
Smittende
glæde og ro
Man behøver ikke at
opholde sig på naturcenteret særlig længe for at blive smittet af den
positivitet, der omgiver de udviklingshæmmede skovhjælpere. De er meget
til stede og hele tiden oplagt til dialog. Et enkelt spørgsmål fører let
til ti svar. – Skovhjælperne tilfører naturcenteret meget mere end blot
deres arbejdskraft. De gør det svært for os andre at være i dårligt
humør ret længe ad gangen. En anden god egenskab er deres ro. De fleste
kan ikke løse flere opgaver på samme tid. Beder man dem om noget, mens
de laver kaffe, så skal kaffen altså laves færdig først. Det kan vi
andre godt lære noget af, når vi jonglerer med e-mail, telefon og møder
i én stor pærevælling, siger Stephan Springborg.
Ansvar
skaber mening
Christian
Schwartzbach og Stephan Springborg er ikke tvivlom, at arbejdet på
naturcenteret har stor personlig betydning for skovhjælperne. På
naturcenteret har de fundet en meningsfyldt arbejdsplads, som de føler
sig som en del af. Faktisk er de så stolte af deres arbejde, at flere af
dem også går i deres arbejdstøj i fritiden. – Alle vores skovhjælpere
har tidligere arbejdet i beskyttede miljøer, hvor de var i centrum for
al opmærksomhed. Hvor de hele tiden var nummer et og blev serviceret i
alle ender og kanter. Hos os er de nummer to. Her servicerer de
gæsterneog påtager sig et ansvar for at tilfredsstille andres behov. De
mærker hurtigt, at vi er afhængige af dem, og at deres arbejde har reel
betydning for den daglige drift af naturcenteret. Det er en stor
omvæltning for dem, og vi får ofte positive tilbagemeldinger fra deres
familier og bosteder. Når de har været her et stykke tid, begynder de
mere aktivt at stille krav til deres livskvalitet, siger Christian
Schwartzbach, der er uddannet skovbruger, naturformidler og pædagog.
Helt konkret har en af skovhjælperne oplevet, at arbejdet på
naturcenteret påvirker hans fritid på en meget positiv måde. Børnene i
hans nærmiljø mobber ham ikke så meget som tidligere. Der er status i at
svinge en stor skovøkse, være god til at tænde bål og gå klædt i grønt
arbejdstøj med ordet ’Skovhjælper’ trykt på ryggen.
Kontant
afregning
Arbejdet med de
udviklingshæmmede skovhjælpere er dog ikke uden udfordringer. Det
stiller hele tiden krav til Christian Schwartzbach og hans
ikke-udviklingshæmmede kolleger. Arbejdsopgaverne til skovhjælperne skal
tilpasses nøje. Hvis de stilles over for krav, der er for overvældende
eller byder på uventede problemer, går arbejdet hurtigt i stå. – Vi skal
være ret opmærksomme på, hvordan de har det. De har ikke samme
muligheder som os andre for at sige fra eller udtrykke deres følelser.
Og der er selvfølgelig gode og mindre gode dage. Derfor må vi tage
tingene, som de kommer. Jeg synes, vi er gode til at ramme balancen
mellem kompetence og udfordring. Også fordi arbejdsopgaverne i skoven og
naturcenteret giver os mange strenge at spille på, siger Christian
Schwartzbach. Han tilføjer desuden, at skovhjælperordningen ikke er
dyrere end andre dagbeskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede.
Fremtiden står i skovens tegn
På sigt er det
meningen, at antallet af skovhjælpere i Vestskoven skal øges fra 12 til
26. Samtidig skal mere af arbejdet flyttes ud i skoven. Allerede nu
arbejder skovhjælperne på at istandsætte en bygning et andet sted i
skoven, der skal fungere uafhængigt af naturcenteret. Det er dog ikke
meningen, at skovhjælperne skal konkurrere med de rigtige skovarbejdere.
– Vi skal arbejde med opgaver, som skovarbejderne ikke længere har tid
til – fx tilsyn med bålpladser. Stadig flere skoleklasser overnatter
også i skoven. Så stiller vi store telte op og sørger for brænde. Det
ligger jo i kortene, at den danske natur i fremtiden skal åbnes for et
større publikum og understøtte flere rekreative aktiviteter. Derfor
bliver der også brug for et mere udbygget serviceapparat. Der har vi
allerede bevist, at udviklingshæmmede skovhjælpere udgør en meget
attraktiv ressource, siger Christian Schwartzbach.
Vestegnen 19.december 2007
»Skovens
effektive hjælpere«
NYTTE:
Vestskoven har så stor succes med udviklingshæmmede skovhjælpere, at
projektet nu udvides markant
AF LARS UNGERMANN
FOTO: KENN THOMSEN
Med ansættelsen af
udviklingshæmmede til at hjælpe skovarbejdere og til at servicere
skovens gæster, er der i Vestskoven i de seneste år skabt en kæmpe
succes: De udviklingshæmmede har fået en indholdsrig og meningsfyldt
hverdag, og skovens gæster har aldrig tidligere fået så flot en service.
Succesen har betydet, at der netop er blevet ansat yderligere fem
udviklingshæmmede skovhjælpere, og på sigt er det meningen, at helt op
til 26 udviklingshæmmede indbyggere fra Vestegnen skal have arbejde i
skoven. I dag er der i alt 13 udviklingshæmmede i projektet, der styres
af fonden »Skov, Natur og Friluft Værkstedet«.
Fonden har indgået en
aftale med Skov- og Naturstyrelsen, og det er fra styrelsens Naturcenter
ved Herstedhøje i Albertslund at »skovhjælperne«, som de kaldes, har de
fleste arbejdsopgaver. - Først og fremmest er projektet jo til for
skovhjælpernes egen skyld. Herude får de meningsfyldtarbejde og føler,
at de er til nytte. Og vi har virkelig stor gavn af dem, fortæller
Stephan Springborg, der som naturvejleder i det flotte naturcenter ved
Herstedhøje er kontaktled til projektet.
- Skovhjælperne er en
stor hjælp for os og yder en meget stor service for de 40.00 skovgæster
og skolebørn, som årligt besøger naturcenteret. Og vi har kun fået
positive reaktioner fra publikum. Herudover assisterer skovhjælperne os
med at pleje naturen, f.eks. ved at rydde krat og uønsket vegetation,
siger Stephan Springborg.
Det seneste nye er,
at de udviklingshæmmede har fået deres eget hus i skoven. Lige nu er de
selv ved at sætte det i stand. Huset skal fungere som hovedkvarter for
det rejsehold af udviklingshæmmede skovhjælpere, som skal tage ud til
akutte arbejdsopgaver i Vestskoven. Det kan f.eks. være oprydning på
bålpladser, opsætning af hegn og håndtering af brænde.
Ganske vist yder
skovhjælperne en stor service for de mange besøgende i naturcenteret,
ligesom skovarbejderne er glade for deres bistand til diverse lettere
arbejdsfunktioner i skoven, men der er ikke tale om, at skovhjælperne er
billig arbejdskraft, som overtager andres arbejdsfunktioner.
- Vi startede
projektet for to år siden, da vi fik nogle gode samarbejdsaftaler med
flere kommuner på Vestegnen, fortæller Christian Schwartzbach, der som
uddannet både i skovvæsen og som socialpædagog har alle forudsætninger
for at bestride stillingen som leder af projektet med de
udviklingshæmmede. - Men det ligger klart i aftalen, at det er beskyttet
arbejde, vi giver skovhjælperne. De yder en service for skoven og for
naturcenteret, som der ellers ikke ville være blevet givet. Derfor er
det også vigtigt for os, at vi ikke er kommercielle; skovhjælpernes
arbejde er med andre ord gratis for skoven, forklarer Christian
Schwartzbach og fortæller, at projektet har kapacitet til at fordoble
antallet af udviklingshæmmede skovhjælpere.
 Jyllandsposten 26. maj 2006
»God nok på bunden«
Af JAKOB RUBIN
Otte udviklingshæmmede har fået reelt arbejde med at gå til hånde på et naturcenter. Arbejdsgiveren er mere end tilfreds, og selv er de »1.000 gange gladere«.
»Det er kanon,« siger Morten.
»Hårdt, men superdejligt,« supplerer Per.
Morten Feld, 24, og Per Rasmussen, 41, er udviklingshæmmede. De tænker en anelse anderledes end andre.
De sidder med trøjer på, hvor der står "Skovhjælper". Deres kinder er røde og hænderne arbejdsmandssnavsede. De ser strålende glade ud.
Grundet deres handikap er de pensionister, og begge har i mange år været beskæftiget med, hvad de selv kalder »samlebåndsarbejde« på beskyttede værksteder.
Nu har de fået et rigtigt arbejde i en skov. Derfor er de lykkelige.
»Det er som om, at når jeg kommer om morgenen, bliver jeg i godt humør,« siger Morten.
Per siger:
»Tusind gange bedre.«
Hvorefter Morten spontant spørger, om man må rose bossen.
Det vil han gerne, og det må han godt.
»Bossen er rigtig skæg, når man fortæller ham vittigheder. Når vi er ude, snakker vi om alt muligt. Han er god nok på bunden. Bare ærgerligt, at der er så langt derned.«
Så griner de hjerteligt begge to.
Servicerer skolebørn.
Per og Morten er del af et projekt ved Hersted Høje Naturcenter i Albertslund. Sammen med seks andre udviklingshæmmede er de blevet ansat til at servicere naturcentret, der dagligt får besøg af op til 300 skolebørn fra hovedstadsregionen.
»Vi håber på og regner med at få ansat dobbelt så mange udviklingshæmmede inden for kort tid. Vi er rigtig glade for dem. Med deres hjælp kan vi tilbyde vores gæster et større udbud af aktiviteter og generelt en bedre service,« siger "bossen" Christian Schwartzbach.
Han er driftsleder på Hersted Høje Naturcenter, der hører under Skov- og Naturstyrelsen.
Hverdag med indhold.
Ideen fik den pædagog- og naturuddannede Christian Schwartzbach sammen med sin far for en årrække siden. Først sidste år lykkedes det at virkeliggøre den. De udviklingshæmmede stod i kø for at komme ud og få et job blandt "almindelige" mennesker.
»Med deres hjælp slår vi flere fluer med et smæk. Vi får løst opgaver, der ellers ikke ville blive løst, og de udviklingshæmmede får en normal arbejdsdag med et værdifuldt indhold. De møder andre mennesker, og andre mennesker møder dem. Mere integreret kan de næsten ikke blive,« siger Christian Schwartzbach.
Mange opgaver.
Hersted Høje Naturcenter modtager kommunal støtte til at ansætte de udviklingshæmmede, som selvfølgelig får løn for deres arbejde.
Både naturcentrets pædagoger og skovarbejdere er særligt uddannet til at tage sig af udviklingshæmmede og hjælpe dem til at kunne hjælpe de besøgende.
»Deres opgaver er både at være naturguider, gøre rent og vedligeholde, passe cafeteriet og hjælpe skoleklasserne med at lave bål og bage snobrød. Noget, vi ikke kunne tidligere,« siger han.
Naturcentret har åbent for offentligheden alle ugens syv dage.
På hverdage er gæsterne mest skoleklasser, i weekenderne kommer kondiløbere, stavgængere og andre med lyst til en tur i det smukke, kuperede terræn forbi.
»Vi står til rådighed. Her kan man gå på toilettet, hvile sig, få informationer om naturen eller drikke en kop te,« siger Christian Schwartzbach og pointerer en ting:
»Det er vigtigt at slå fast. De udviklingshæmmede er her ikke for produktets skyld. Målet er at udvikle et menneske.«
Hjælp til selvhjælp.
Centrets leder er skovløber Henrik Søfeldt Jørgensen. Også han er mere end tilfreds.
»For mig er det anderledes. Jeg er ikke pædagog og har ikke brug for at vide noget om, hvad de fejler. Jeg kan nøjes med at se på dem som mennesker, som vi kan hjælpe og hjælpe os selv ved at hjælpe,« siger han.
Det kommer der mange pudsigheder ud af.
Som når han eller Christian går forbi en familie og hører moderen hviske til sine børn:
»Se, man kan slet ikke se på ham, at han ikke er normal. Hvor er det godt, de har et sted at være.«
Morten og Per har flere lovord at dele ud af.
»Jeg kan godt lide at stå i cafeteriet og smile til kunderne. Så kan jeg se, at jeg får glade kunder,« siger Morten.
»Smil til verden, og den smiler til dig,« siger Per.
Download forsiden her...
Download
artiklen her...
 Berlingske Tidende lørdag den 20. maj 2006
Skovens glade hjælpereAf Elisabeth Lumby
Otte voksne udviklingshæmmede har i
snart et år været ansat i Københavns Statsskovdistrikt, hvor de
hjælper skolebørn og andre skovgæster, udfører lettere skovarbejde
og holder faciliteterne ved lige. Skovrider Kim Søderlund ville
gerne have tre gange så mange skovhjælpere.
Aldrig
har der vist været så mange glade mennesker på én gang ved
Naturcenter Herstedhøje i Vestskoven som i denne uge, hvor 350-400
voksne udviklingshæmmede fra bo- og dagtilbudene i Københavns Amt
mødtes til den første »Natur der du'r«-festival.
Med til
at forberede, gennemføre og til sidst rydde op efter de fire dages
aktiviteter var Københavns Statsskovdistrikts skovhjælpere. Det er
otte udviklingshæmmede mellem 23 og 43 år, der siden august i fjor
har været ansat som altmuligmænd ved naturcentret, iført grønne
uniformer med Skov- og Naturstyrelsens logo og titlen Skovhjælper på
ryggen.
»Det er en meget stor succes, vi kunne sagtens
have ansat 25 i hele skovdistriktet,« siger skovrider Kim Søderlund,
der bl.a. godt kunne bruge flere skovhjælpere til at udvide
åbningstiden i naturcentret. En af skovhjælperne, Marcus Pedersen,
der var genstand for mange beundrende blikke, da han professionelt
svingede øksen for at kløve brænde til bålpladserne, er glad for at
skulle på arbejde hver morgen.
»Og så er det lige meget, om det regner, eller
solen skinner. Der er altid mange opgaver, der venter på os,« siger
Marcus Pedersen, der bedst kan lide at arbejde sammen med
naturvejlederne og skovløberne ude i det grønne, mens andre
skovhjælpere foretrækker at lave kaffe, bage kager, og hvad der
ellers skal laves i cafeteriet.
Status
og selvtillid
Skovhjælperne møder hver dag kl. 8.00. Hvis der
kommer skoleklasser, der f.eks. skal på vandhulsekspedition, pakker
skovhjælperne cykelvognene med det grej, de skal bruge, tager imod
klasserne og guider dem ud til vandhullerne. Senere rydder de op
efter dem. De laver snobrødsdej og sørger for snobrødspinde,
vedligeholder og reparerer faciliteterne i skoven og udfører lettere
skovarbejde. De hjælper også andre skovgæster.
»Fra selv at blive serviceret oplever de
udviklingshæmmede nu tilfredsstillelsen ved at servicere andre. Det
giver status og selvtillid, når børnehave- eller skolebørn kommer og
spørger en skovhjælper til råds,« siger Kim Søderlund. Det er Henrik Schwartzbach og hans søn Christian,
der både er skovarbejder og pædagog, fra Fonden Skov-, Natur- og
Friluftsværkstedet, der har taget initiativet til skovhjælperprojektet,
og som har indgået en aftale med Skov- og Naturstyrelsen, der lægger
skov og medarbejdere til.
»Skovhjælperne får 15
kr. i timen ud over deres pension. Det offentlige betaler 10.562 kr. om
måneden, alt iberegnet, og det er ret gennemsnitligt for et dagtilbud
for udviklingshæmmede,« siger Henrik Schwartzbach.
Se hele artiklen
her...
Ritzau tirsdag den 16 maj 2006 - Bragt i TV-Lorry
Succes for udviklingshæmmede skovhjælpere
Et forsøg med otte
udviklingshæmmede skovhjælpere går så godt, at Skov- og Naturstyrelsen
nu vil ansætte 17 ekstra medarbejdere i Københavns Skovdistrikt.
Udviklingshæmmede skovhjælpere er blevet så stor en succes for
Skov- og Naturstyrelsen, at styrelsen nu vil ansætte endnu
flere.
Siden efteråret har et hold på otte udviklingshæmmede arbejdet
som skovhjælpere hos Skov- og Naturstyrelsen i Vestskoven
sydvest for København. De giver service til skoleklasser, der
besøger naturcentrene i skoven. De er med ved skovopgaver som
rydning af krat, og de ordner de offentlige bålpladser og mange
andre opgaver.
- Forsøget har været en succes. Publikum har taget utrolig
godt imod vore nye medarbejdere, og der er plads til flere,
siger direktør i Skov- og Naturstyrelsens Hans Henrik
Christensen til nyhedsbrevet Skov og Natur.
- Som offentlig virksomhed har vi en pligt til at se på, hvor
vi kan gøre en samfundsindsats uden for vores traditionelle
opgaver. Og her er et område, hvor både publikum og de
udviklingshæmmede har glæde af det. F.eks. kan vi nu tilbyde en
endnu bedre service til publikum, end vi ellers kunne have
gjort. Samtidig assisterer skovhjælperne os med at pleje
naturen, siger han.
Han peger på, at de otte udviklingshæmmede, der i øjeblikket
arbejder for styrelsen, er blevet langt mere selvhjulpne i den
tid, de har været i gang.
- Desuden får vi også meldinger om, at de har fået det langt
bedre uden for arbejdstiden, hvor de har mere selvværd og
fungerer bedre socialt, siger Hans Henrik Christensen. Han
tilføjer, at Skov- og Naturstyrelsen har plads til 17 ekstra
skovhjælpere på Københavns Statsskovdistrikt.
Projektet med arbejde til de udviklingshæmmede styres af
fonden Skov Natur og Friluftsværkstedet, der har indgået en
aftale med Skov- og Naturstyrelsen.
I denne uge arbejder de otte skovhjælpere med et særligt
naturarrangement målrettet til udviklingshæmmede. Det foregår i
Vestskoven med udgangspunkt i Naturcenter Herstedhøje. Projektet
har fået navnet Natur der dur. Det forventes, at op mod 350
udviklingshæmmede vil deltage, og rundt regnet 50 af dem
overnatter på stedet.
Handicapidrættens Videnscenter januar 2009
Skovhjælpere med ansvar, frisk luft og smil på
læben
På Naturcenter Herstedhøje i Albertslund møder skovens gæster en
lidt anderledes gruppe instruktører, end på andre naturcenter i
Danmark. På Herstedhøje er det nemlig 14 udviklingshæmmede, der
servicerer gæsterne og arbejder i skoven.
Tekst og foto: Bo Therkildsen
Der er klædt i ens mørkegrønne skovarbejder-dragter, de udstråler
energi, og de har alle sammen et smil på læberne. Nogle mere
forsigtigt end andre, men de lyser alle sammen op i arbejdsglæde. 14
voksne udviklingshæmmede Skovhjælpere er så småt gået i gang med
dagens opgaver på Naturcenter Herstedhøje lidt uden for København.
Der skal gøres klar i en af naturcentrets bålhytter til en
børnehave, der skal sættes et nyt køkken op indendørs, og der skal
fordeles praktiske opgaver ude i skoven.
Skovhjælperne er både praktiske medarbejdere og naturskolens
servicemedarbejdere for skovens gæster. Og ifølge leder Christian
Schwartzbach, er de udviklingshæmmede skovhjælpere de bedste
medarbejdere til dette arbejde, man kan tænke sig.
”Vores medarbejdere er meget åbne og er altid glade og positive,
hvilket er meget vigtige elementer i mødet med vores brugere.
Skovhjælperne finder hurtigt ud af, at det er gæsterne, der skal
være i fokus, at det er dem, der skal serviceres. De erfaringer
bruger de til også at lave deres egne liv om, så de i højere grad
begynder at sætte krav til deres omgivelser – på en positiv måde.
Fordi de bliver nødt til at sætte sig ud over sig selv og tænke på
gæsterne herude i skoven,” fortæller Christian Schwartzberg, der kom
på idéen om at ansætte udviklingshæmmede som skovhjælpere sammen med
sin far, som har været forstander på en institution for
udviklingshæmmede i København.
”Jeg er selv uddannet pædagog og naturformidler, og da min far kunne
tænke sig en mulighed for at give sine beboere lidt frisk luft en
gang i mellem, kom vi på idéen om skovhjælperne,” siger han.
45.000 gæster
Naturcenter Herstedhøje startede i august 2005 med udviklingshæmmede
som skovhjælpere. Sidste år havde skoven 45.000 gæster. Filosofien
på Naturcenter Herstedhøje er at hjælpe stedets brugere med at komme
i gang med sjove idéer og aktiviteter, som de kan tage ud i skoven
og lave. Skovhjælperne er altså ikke deciderede undervisere, men
mere inspiratorer og igangsættere.
De 14 skovhjælpere møder typisk ind kl. 8 om morgenen, og
arbejdsopgaverne er meget forskellige. Og udover det konkrete
arbejde, mener Christian Schwartzbach, at jobbet som skovhjælper har
en stor pædagogisk anvendelighed for de udviklingshæmmede.
”Ansvarsfuldt arbejde plus arbejde med børn og dyr i frisk luft. Det
er potentielt godt for udviklingshæmmede, som kan have brug for
nogle trygge rammer. Anerkendelse for arbejdet kommer naturligt og
fra forskellige sider – både fra gæsterne i skoven, men også fra
skovarbejdere, som er glade for, at vi fx renser grøfter. Vi prøver
at gøre op med tanken om beskyttet arbejde – her er vi er kollegaer
alle sammen. Hver onsdag dækker vi op på langbordet og holder
fællesspisning. Den kultur med et positivt miljø og en god stemning
smitter af på gæsterne. Folk kommer glade igen,” siger han
Ros fra ministeren
Skovhjælpernes succes er blevet bemærket også på højeste plan.
Miljøminister Troels Lund Poulsen er så begejstret for idéen, at han
gerne så den udbredt til hele landet. Og det vækker selvfølgelig
glæde hos skovhjælperne i Herstedhøje.
”Miljøministerens ros har jo bekræfter os i, at vi er en god
arbejdsplads. Og jeg synes, det er knaldgodt, hvis denne idé bliver
udbredt til flere steder i landet, men det skal være kommunerne, der
tager initiativet. De skal tage bolden og gå 100 % ind i det. For
det er ikke meningen, Skov og Naturstyrelsen skal fungere som
pædagog – og den pædagogiske opgave i det her er den vigtigste!
Men vi vil gerne hjælpe med at videreformidle projektet, og vi vil
gerne selv udvide og have fat i flere borgere. Men overordnet er vi
mest glade for gæsternes ros!” fastholder Christian Schwartzbach.
Friluftsliv som indgang til beskæftigelse
Hos idrætskonsulent i Handicapidrættens Videnscenter, Tine Soulié,
er der ingen tvivl om, at udeaktiviteter og friluftsliv som det på
Naturcenter Herstedhøje kan være en indgang til beskæftigelse for
mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktion.
"Ikke alene kan man udvikles fysisk, psykisk og socialt gennem
friluftsaktiviteter, man kan også tilegne sig kompetencer, der
direkte kan anvendes i flere typer af beskæftigelse. Det er
Naturcenter Herstedhøje et godt eksempel på," mener hun.
Handicapidrættens Videnscenter arbejder i år særligt med
friluftsaktiviteter og har været medredaktør på det seneste nummer
af Tidskriftet Specialpædagogik, der er et temanummer om
friluftsliv. Kontakt Tine Soulié for mere information om
temanummeret eller med spørgsmål om friluftsliv.
Fakta om Naturcenter Herstedhøje:
Skovhjælperne er ansat med kontrakt og arbejder typisk 28
timer/ugen. Hovedforsørgelse for de ansatte er førtidspension.
Naturcenter Herstedhøje er drevet af en selvstændig fond og får
lokaler og arbejdsopgaver stillet til rådighed af Skov og
Naturstyrelsen.
|
|
